Hvordan får du en høj svarprocent i dit spørgeskema?
I den sidste blog diskuterede vi hvordan man finder den bedste placering til sin smiley stander og hvordan man reducerer den såkaldte response pain. Vi skrev om, hvordan du kan kigge på kundens rejse og hvilke faktorer i en butiks eller et områdes plantegning du skal overveje, når du vælger placeringen.
Dagens blog handler om et andet vigtigt emne – nemlig hvordan får du en høj svarprocent i dit spørgeskema? Hvad sker der i det vigtige splitsekund, hvor en respondent beslutter sig for at svare eller ej? Vi vil kigge på respondentens førstehåndsindtryk af undersøgelsen og giver nogle gode råd til, hvordan du kan få flere folk til at deltage i din undersøgelse.
Når man vil øge svarprocenten, så giver det mening at starte med begyndelsen; hvilken type af spørgeskema skal du bruge? Der er stor forskel på et exit-interview, en online undersøgelse eller et spørgeskemasystem som tabsurvey. Ved et exit interview har du den personlige interaktion til at trække folk til (f.eks. et smil eller en venlig hilsen). “Må jeg få et minut af din tid?”. Ved e-mail undersøgelser kan respondenterne svare, når de har tid, og er derfor mindre påtrængende, da responderne kan vende tilbage til undersøgelsen, når det passer dem. Med et system som tabsurvey skal du fange respondenternes interesse i løbet af få sekunder, og deri består den store forskel.
Så dagens emne handler om hvordan du kan gøre et godt førstehåndsindtryk med et spørgeskema som dine kunder har lyst til at besvare. Vi kommer ind på conceptual consumption, et begreb som kan forklare kundeadfærd, og hvordan man kan aktivt kan bruge det i sit spørgeskema.
Forbrugeradfærd
Conceptual consumption er en lidt abstrakt teori om forbrugeradfærd. Man kan måske sige at forbrug på mange måder minder om tidligere samfund, hvor folk brugte nærmest alt deres tid på at samle og jage for overlevelsens skyld. I dag bruger vi mere tid på at “indtage” brands og marketinginformation frem for den fysiske vare. Tanken om at mennesker flytter sig fra at primært at bruge deres tid det fysiske forbrug til et psykologisk forbrug (ideer, information osv.) er grundlæggende for at forstå ideen bag conceptual consumption.
Nu undrer du dig måske over hvordan det er relevant i forhold til at få flere besvarelser til dit spørgeskema. Svaret er, at det kan hjælpe os til at forstå hvordan og hvad der forbruges, når kunden foretager et valg. Kort sagt, så kigger conceptual consumption på, hvad det er der får kunder til “at spise” mere (altså besvare) og dermed hvordan du kan hjælpe med at skabe en positiv atmosfære omkring spørgeskemaet.
Derfor handler det om at give kunden et godt førstehåndsindtryk af spørgeskemaet, og hvordan det, når det bliver gjort rigtigt, kan aktivere kunden til at svare.
Tre slags forbrug
Forbrugsforventninger
Kundens forventninger, er de forventninger som kunden har til dit spørgeskema og er afgørende for, hvorvidt de vil besvare eller ej. En kunde forventer måske at undersøgelsen er hurtigt overstået, og at der vil være en forbedring takket ved den feedback, som de har givet. En anden kunde vil måske være mere tøvende ved at deltage, og forventer at deres feedback alligevel ikke vil gøre en forskel. Kundens forventning er derfor afgørende for svarprocenten. En måde at sende kundens forventning i en positiv retning er at være tydelig med, hvad de kan forvente i undersøgelsen – f.eks. “Må vi få 30 sekunder af din tid?” eller “Vil du hjælpe os med 5 korte spørgsmål?”
Kundens mål
Kundens mål handler om hvordan kunden forbruger (svarer) på spørgeskemaet spiller sammen med kundes mål. Prøv at tænke på ejerne af en Harley Davidson motorcykel, varen er selvfølgelig en motorcykel, men også den brand-oplevelse, der følger med varemærket. På samme måde kan man tænke på sit spørgeskema: Hvad får kunden ud af det? Afhængig af din undersøgelses fokus vil dette mål skifte – også afhængig af om undersøgelsen er rettet mod kunder eller medarbejdere.
En god måde at identificere det overordnede mål på er at understrege det udbytte som respondenten får ud af at deltage. Hvis det er en trivselsmåling på arbejdspladsen, så kunne et mål være: “Gør din arbejdsplads mere stimulerende”. Hvis det er en tilfredshedsundersøgelse, så kunne målet være: ”Gør morgendagens service endnu bedre” eller “Hjælp os med at gøre din oplevelse bedre”. Research viser, at mål som har en markant påvirkning på forbrugerens adfærd, også kan bidrage til en mere positiv attitude. Hvis du gerne vil have en høj svarprocent i dit spørgeskema, og du bruger en smiley stander, så prøv at eksperimentere med målet, for at afklare hvilket mål der har den største betydning.
Kundens forståelsesniveau
Kundens forståelsesniveau handler om hvor nemt det er for kundens at forstå eller oversætte information (billeder, kunst, ord, video etc.) til noget meningsfyldt. Mennesker forstår ting forskelligt – og som de siger så afhænger det sete af øjnene, der ser. Således er målet med at ramme kundens forståelsesniveau, at sikre at informationen er så enkel at forstå som muligt, idet jo nemmere det er at forstå, desto nemmere vil det være at få en høj svarprocent i dit spørgeskema.
Der er mange ting som spiller ind, når du skal sikre et niveau som er forståeligt, men vi har udvalgt tre som i hvert fald er vigtige – nemlig: Mængden af information, informationens synlighed og klarhed, samt det visuelle udtryk.
Mængden af information har en betydning for hvor nemt det er at forstå et budskab. De fleste af os har prøvet at overvære en præsentation, hvor der er store mængder af tekst på slides’ne, og hvad sker der så? Vi keder os og begynder at interesse os for noget andet. Derfor skal din tekst være kort og præcis.
Synlighed handler om at fange om at fange modtagerens opmærksomhed, mens klarhed handler om hvor klart du kommunikerer dit budskab. Når disse elementer bliver bragt rigtigt i spil, kan de anvendes til at understrege vigtige elementer. Overvej f.eks. en rød tekst op mod en gul baggrund i modsætning sort tekst på hvis baggrund – hvilken sikrer det bedste forståelsesniveau? I de fleste tilfælde er det nok sort og hvis, men andre kombinationer kan også virke hensigtsmæssigt.
Til sidst skal vi overveje det visuelle udtryk i forhold til forståelsesniveauet. Jo færre ord du anvender I dit budskab, desto stærkere følelsesmæssig kontakt kan du skabe med dine kunder.
Opsummering
Det vigtigste budskab i dagens blog er, at du kan give et bedre indtryk af din spørgeundersøgelse ved at sætte fokus på kundens forbrugeradfærd. Hvis du direkte udtrykker dine forventninger med undersøgelsen og kunden eller forbrugerens udbytte ved at deltage i undersøgelsen, vil der være en større sandsynlighed for at de deltager i undersøgelsen.
Derudover er det vigtig, at du tænker forbrugerens forståelsesniveau ind i din spørgeskemaundersøgelse. Ved at øge forståelsesniveau ved at gøre budskabet enkelt at forstå vil dine kunder eller respondenter være mere positive overfor budskabet i de få sekunder de overvejer om de skal svare.
tabsurvey har inkorporeret disse aspekter ind i vores design, og er en af årsagerne til, at vi tilbyder muligheden for en skræddersyet startskærm til dit spørgeskema. Vi har set mange positive resultater fra de af vores kunder som anvender en startskærm for at fåen høj svarprocent i dit spørgeskema. De som ikke anvender en startskærm kan stadig arbejde med at tiltrække flere respondenter gennem andre virkemidler, som en plakat et banner eller aktiv henvisning til undersøgelsen fra medabejdere. Det vigtige, du skal fokusere på for at få en høj svarprocent i dit spørgeskema, er at arbejde med forbrugeradfærden og om du rammer kundens forståelsesniveau. Hør videre i næste blogindlæg som handler om spørgeskemastruktur.
Hvis du vil læse videre om forbrugeradfærd kan du med fordel læse:
“Processing Fluency and Aesthetic Pleasure: Is Beauty in the Perceiver’s Processing Experience?” af Rolf Reber, Norbert Schwarz & Piotr Winkielman
“Conceptual consumption” af Dan Ariely and Michael I. Norton