De fleste kører kun deres trivselsmåling én eller to gange om året. De indeholder mange spørgsmål, hvilket resulterer i komplekse datasæt og endnu mere komplekse analyser. De foranlediger ofte omfangsrige handlingsplaner, som skal gennemføres af ledelsen – nogle gange i samarbejde med medarbejderne. Men det at holde fokus på en lang række handlingspunkter kan være svært. En konsekvens af dette er ofte, at velmenende hensigter forvandles til støv, når begejstringen har lagt sig, og vi vender tilbage til dagligdagen. Det er en skam, men desværre ofte hvad der sker i mange organisationer.
Når man kun gennemfører sin trivselsmåling en eller to gange om året medfører det ofte et andet problem. Vi kalder det meningsforstoppelse. Det betyder nemlig, at medarbejderne ser dette som deres årlige mulighed for at få lettet deres hjerte. Små problemer har det med at vokse sig større, hvis de ikke bliver håndteret her og nu. Derfor bliver den årlige trivselsmåling deres ventil til at komme af med frustrationerne.
Men hvis du lytter til dine medarbejderes stemme jævnligt, så vil resultatet blive et klarere billede. Du vil finde ud af, hvordan dine medarbejdere rent faktisk har det, i stedet for at de ser tilbage på året, der er gået. Hvis du så også kan fjerne problemet, som hænger sammen med dårlig timing, så bliver billedet Ikke meget mere præcist.
Det er nok ikke en særlig god idé at måle på jeres trivsel på arbejdspladsen lige efter større ledelsesbeslutninger. Det kunne være at stryge dette års bonusser, at virksomheden er nødt til at skære i medarbejderstaben, eller at kvartalets salgstal er faldet med 20 procent.
Men dette sker alligevel, og skaber det, vi kalder for timing-relateret forudindtagethed hos medarbejderen. Selvfølgelig kan man gennemføre undersøgelsen alligevel, og prøve at kompensere for de dårlige nyheder i analysen. Måske afskrives hele undersøgelsen, fordi “disse resultater er naturlige set i lyset af de nylige udmeldinger fra ledelsen”.
Men hvorfor ville man gennemføre en trivselsrmåling for bagefter at afskrive den? Undersøgelser koster penge og tager tid, og årsagen, til at man gennemførte undersøgelserne i sin tid, var vel, at man havde indset, at der var en klar sammenhæng mellem høj medarbejdertilfredshed og det at have en succesfuld virksomhed.
Vi foreslår, at du tager en anden tilgang til at skabe større trivsel på arbejdspladsen. I stedet for at måle få gange og modtage svar præget af dårlig timing og ophobede frustrationer, foreslår vi, at du måler hver dag. Acceptér at medarbejdertilfredshed er blevet et nøgletal, og lyt til det.
Ved konstant at måle får du muligheden for at fange tingene i opløbet, før de bliver til store problemer. Derudover kan du anvende den feedback, du modtager fra dine medarbejdere som en ledelsesværktøj og som en måde at starte en dialog på. Det giver dig muligheden for at være opmærksom på problemområder i organisationen, som der er brug for fokus på.
At måle jeres trivsel på arbejdspladsen kontinuerligt vil aldrig blive en erstatning for dialog og stærkt lederskab, men det vil give dig muligheden for at reagere rettidigt på problemer. I dag har alle adgang til den nyeste information gennem nettet. Informationen er let tilgængelig – så hvorfor nøjes med mindre, når det kommer til medarbejdertilfredshed?
Selvfølgelig er der andre måder at sikre jeres trivsel på arbejdspladsen på. Du kan sende en e-mail eller sms – mulighederne er mange, men der er ikke noget, der slår det at være i det fysiske rum.
Du kan placere flere tabsurvey kioskløsninger i din organisation og gennemføre alle mulige slags undersøgelser på dem. Når kiosken er installeret er der mange anvendelsesmuligheder. Placér dem på steder hvor der er stor sandsynlighedfor at mange mennesker kommer forbi, og mind dem om, at du aldrig bliver træt af at lytte til dem. Skab en feedbackkultur og du kan tro at folk bliver aldrig trætte af at svare.